Sammen skaber vi fundamentet for dit IT-projekt, hvor din forretning er i centrum og vores kompetencer i fokus.
AUTOBRANCHEN
Vi har løsningen som grossisten eller leverandøren af reservedele i autobranchen, har higet efter i mange år. Et moderne reservedelskatalog, som er hurtigt, tilgængeligt og let at bruge. Kataloget skræddersyes så det passer perfekt ind i virksomheden. Dette gælder både et design efter eget ønske og valg af hvilke systemer der skal integreres med. Kataloget tilpasses så det passer til jeres daglige rutiner og processer. Selve motoren og hjertet i kataloget står vi for.
Vi er specialister i IT-autobranchen. Vores løsninger er bygget op på baggrund af 20 års brancheerfaring og af specialister inden for området. Dette resulterer i at vi kan levere de bedste løsninger til branchen og samtidig være meget effektive i vores projekter. Vi taler samme sprog om man vil.
Vores løsninger er kørende i både Danmark, Sverige og Norge. Og inden længe vil den første løsning i Tyskland også være en realitet.
Hvis ovenstående lyder tiltalende, så kontakt os meget gerne for en uforpligtende snak, samt en præsentation af løsningen.
SOFTWAREUDVIKLING
Med en gennemsnitlig erfaring i softwareudvikling på over 15 år, har vi efterhånden løst alle tænkelige opgaver indenfor områderne Systemer, Apps og E-handel. Vores kundeportefølje spænder bredt, men fælles for dem alle er, at de har flere af vores løsninger kørende.
Vi har udviklet utallige værktøjer for vores kunder. Værktøjer som hjælper dem i deres daglige gøremål ved at effektivisere processer eller ved skabe overblik. Eller ved at bygge integrationer mellem systemer, så kundens forretning fungere mere gnidningsfrit.
Vi har flere aktive E-handelsløsninger eller webshops kørende, som vi både har udviklet og løbende vedligeholder. I alle cases har målet været et hurtigt, flot og automatiseret slutprodukt, hvor både kunde og leverandør står med et stærkt udgangspunkt til fremtidigt samarbejde.
Ud fra vores teknologi-portefølje tilbyder vi også udvikling af cross-platform Apps. Vi har en effektiv metode til at udvikle Apps, som gør at samme App lever i Apple og Android miljøet samtidig. Dette gør udviklingen meget effektiv og tilgængelig for flere virksomheder.
OM BITWORKS
Vi arbejder agilt. Hertil skal forstås at vi ikke planlægger alt ned i mindste detalje, da al erfaring siger, at der altid sker ændringer undervejs i et projekt. Vi sætter sammen rammerne for projektet, er konkrete omkring projektets mål og så planlægger vi i et passende niveau undervejs.
Vi er jordnære og pragmatiske. Derfor bruger vi ikke tid på alenlange analysefaser, men er konkrete i, hvad vi har brug for at få afklaret, for at komme i gang. Derefter udvikler og levere vi små bidder af løsningen, for at afprøve om vi er på rette spor eller om noget skal gøres anderledes.
Vi arbejder ud fra et princip om kvalitet for pengene. Dette opnås ud fra to parametre, hvilket er måden som vi arbejder på, samt at vores konsulenter både har erfaring med udvikling, projektledelse og drift. Vi kan derfor effektivisere hele udviklingsprocessen ved ikke at bruge unødig tid på kommunikation og misforståelser.
Copyright © 2025 Bitworks Software Solutions ApS